Solen boltrer sig ubegrænset over den mest lyse himmel, en sommer kan begå. og klokken er bare stadig-næsten-lige-stået-op.

Hvad kan jeg andet, end gribe min Mac, kaffen, knækbrøddet med peanutbutter & brombærjam og så ellers slå mig ned midt i alt den overflod – tænk! helt gratis!

 

Det er her jeg skal skrive videre på min e-bog. Det er her jeg skriver mine Hjertebreve. Min status, blogindlæg, mine morgensider. Her i trygt og velkendt selskab med mac. Og kaffen.

 

Og her til morgen ryger mine tanker hen på fordomme.

Hvordan går vi og har det med vores fordomme?

 

Står du ved dine?

Har du slet ingen?

 

Jeg har det sådan, at jeg godt kender mine fordomme. Udmærket! Ingen overraskelser dér! Og nej, jeg er dælme ikke tilpas med at ha´dem!

Så det er ikke derfor jeg i det helt åbne, står ved jeg er fordomsfuld. Men det er fordi, jeg tror på, at ved at stå ved dem, se på dem, kalde dem ved rette navn, så kan man også udrydde dem!

Ja det kan man selvfølgelig også, når man konfronteret med noget/nogen af det/dem ens fordomme går på – men vi behøver altså ikke vente på et møde, for at eliminere, blot minimere, fordomme.

 

Så det er det jeg gør!

 

Jeg kan blive meget forundret over, at folk lader hvad de t r o r er noget faktuelt, blive til: ‘Så er det sådan! Benhård viden!’ – uden at de har undersøgt, om den aktuelle forestilling passer!

Jeg har mødt det så ofte i de år hvor jeg debattere prostitution. Folk havde gjort mange af myterne om prostitution til knæstør viden. Uden at have set nogen form for dokumentation for det. Og mange af de myter er stik skrald hen i vejret!

 

Sådan møder jeg jævnligt forestillinger hos folk, og det undrer mig.

Der er fx også en forestilling om, at når man som kunstner får et beløb fra Statens Kunstfond, så lever man i sus og dus for pengene. For det lyder af meget, at modtage knap 1 million kroner. De penge skal række til 3 år. Så kan man regne ud, hvor meget en kunstner så har i timeløn. Og det er så vel at mærke, den kunstner der får legatstøtte.

Jeg møder også den med, at forfattere tjener mange penge. Det er der nok 5-måske 7 danske forfattere der gør. Virkeligheden er at en godt standard sælgende forfatter sælger et sted mellem 1500-2000 eksemplarer af en bog. Og modtager ca. 15% pr. eksemplar. Bogen koster måske 229-249 kr. Måske 149 kr. (altså fysiske trykte bøger. E-bøger er endnu lavere andel). Den procent man får for flere års arbejde med en bog, er i øvrigt før skat!

Når man er meget i medierne, både den trykte og tv, tror mange at man tjenter en hulans masse penge. At man får penge for hver medieoptræden. i Men nej, sådan er det heller ikke. Ku ellers være fedt!

Bare et par eksempler på forestillinger, som lever som en slags viden i folk.

 

Det har jeg meget svært ved at forstå.

For min nysgerrighed altid driver mig til at undersøge tingene.

 

Nu er det så også sådan, at jeg altså ikke gider gå rundt og snuble i mine egne fordomme –  mit mål er at blive helt fri af dem. Og det er ikke på ‘ude at øje, ude af sind’ måden! Intet der skal bule under guldtæppet eller trægulvene.

For mig hjælper det utroligt meget, at skrive om tingene. Skrive og vælte rundt i ord, finde spor og undersøge dem. Det gør at jeg kan slippe fordommen, og gøre op med mig selv, hvor vigtig er det lige?

Noget er meget vigtigt, der kan være tabuer som er gode at prøve at få kastet lys over. Og andet kan bare kategoriseres som noget af det der er i verden, men som ikke behøver opmærksomhed.

 

 

Hvad med dig?

Hvor putter du dine fordomme hen?

Og hvad gør du med dem, hvis de ’har sat sig på dig’?

Vil du smide dem af her? Og lade dem blive her? (Det er godt nok et meget modigt vovestykke at gøre, så det er klart forståeligt, hvis du ikke vil det.)

 

Skal vi ikke bare være enige om, at vi kan have det meget bedre med os selv og hinanden, hvis vi tør være nysgerrig på hvem hinanden er? Når vi tør sige dét vi allerhelst gerne vil sige (-i stedet for at have en bagtanke og prøve at manipulere)? At det er meget lettere at være sammen med mennesker, der er helt tydelige – rene i spyttet?