Julen er nok den tid på året hvor der er flest Disney drømme om sneklædt juleidyl og smil der glimter, mens vi synger de klassiske julesange. Og hvor drømmene i den grad bliver hårdt prøvet under presset fra hele årets familiekonflikter, der aldrig rigtigt bliver løst eller talt om.

Julen er også den tid hvor flest føler sig ensomme, fordi de har måtte forlade deres familier netop fordi konflikterne blev alt for uløselige. Eller fordi julen indebærer flere dage hvor man lægger gode, men anstrengte!, miner til slet spil, mens man tæller minutterne til at man endelig kan tillade sig at gå.

Julen er også den vi deler med vores nærmeste og nogen deler den med helt fremmede. For det er alligevel det som giver mest mening i en tid, hvor vi pakker os ind i farvestrålende overflod og erstatter næstekærlighed med ’jo dyrere gave, jo større kærlighed!’

Julen er børnenes! Det er det vitterlig! Og det skal vi værne om. Lade dem have eventyret, Julemanden, alt ånder idyl, Jesusbarnet i Bethlehem og sukkerknas.

Midt i al gaveræset og i egne forventninger skabt ud fra hvordan vi oplevede juleaften i vor barndom, gør vi alt vort ypperligste for at give børnene den sødeste juleaften. Og i dét ønske glemmer vi at de mindre børn også i denne tid har rigtigt meget styr på hvad de har lyst til og knap så meget hvad de har behov for.

Som forælder har jeg lagt store og vilde gaver ind under træet, bundet med skinnende sløjfer af mine egne forventninger om den perfekte jul! Den jul hvor alt er glæde og glitter og ingen vrede røster. Men hvor har jeg også oplevet at snuble i mine egne illusioner om hvad den perfekte jul er for mine to børn. Jeg glemte at bevare lederskabet. Derfor lærte jeg mens ungerne var små, nogle få gode greb til at bevare de store forventninger i en dejligt atmosfære. De råd kommer længere nede i teksten.

Mange af os forældre glemmer ganske enkelt, at holde fast i lederskabet, som nu engang ligger på vores tallerkener. Også juleaften! Vor mindre børn behøver i høj grad vores tydelighed og ansvarlighed for at de netop får den fredfyldte søde jul vi så inderligt ønsker at give dem.

 

 

Jamen er julen da ikke vidunderlig?

Jo! Den er smuk og varm og kærlig. Den tænder lys i eventyrene og i mange hjerter. Det er den tid på året hvor vi minder hinanden om at være næstekærlig og hvor vi minder hinanden om at give mere end at kræve. Og dét er vidunderligt! Så ja, julen er ganske særlig magisk!

For at være gå ind i denne smukke og hyggelige højtid er der et par tips, som kan være gavnlige at tage med sig.

– Hold julemiddagen tidligt, så de mindste ikke når at blive kørt trætte inde det er ovre.

– Lad børnene få en gave inden middagen, fx, om eftermiddagen. Gerne noget som de vil kunne bruge tiden med og udholde spændingen med.

– Lad børnene være med til at tænde lysene på træet.

– Når i har sunget og danset og gaverne skal deles ud, så lad     børnene hente en gave af gangen. Barnet giver gaven og alle ser den blive pakket ud. Så kan barnet hente den næste gave. Når gaven er til barnet selv, pakker barnet sin gave op og og fortsætter så med at dele resten af gaverne ud. Når der er flere børn kan de jo skiftes til opgaven.

Børnene elsker at dele gaver ud og være del af glæden ved at give og modtage. Det er er let og smuk gestus og ved at der skabes ro og tid om hver gave, bliver det overskueligt for børnene.

 

Hvad med de voksnes uløste konflikter?

Når det kommer til at holde jul og skulle udholde uløste konflikter eller hinandens forskellighed, er der to spørgsmål der er gavnlige at reflektere over inden man sætter sig om julebordet sammen.

 

1. Hvad vil jeg gerne vil have ud af samværet?
2. Hvad vil jeg gerne give til samværet?

Ved at tænke over dette, gøre sig klart at vi hver og især er ansvarlige for hver spørgsmål, er det muligt at forholde sig realistisk til hvordan julen skal tilbringes.

Det handler i høj grad om at være ansvarlig for sig selv – ligesom når forældrene er ansvarlige for børnenes jul ved at forblive i lederskabet, er vi det som voksne ligeledes ved at bevare lederskabet for os selv, hos os selv! Ofte får vi lagt det over på andre.

For nogle vil julen bestå af at gøre sin pligt for ikke at skuffe eller skabe en konflikt i lys lue. Fint, så er det i sig selv det man møder ind med. Og forventninger vil så kunne bestå af, at man lader det som ellers tricker en, prelle af.

For andre betyder julen at man må sige nej tak til familien samvær, fordi det at være sammen enten er farligt eller grænseoverskridende i en grad der er destruktiv for ens væsen. Ens ansvar består så i, at kunne rumme den reaktion der vil komme, når man melder sig ud af familiens mønster. Og ellers få forberedt sig til, hvordan man kan have nogle gode dage i julen med sin nye beslutning. Melder man sig væk fra den traditionelle familie-julesamvær, kan det anbefales at være ude med meldingen i god tid. Så er der plads til at forberede og omstille sig.

 

Julen kan opleves og ikke kun overleves!

Vi har mange følelser på spil når vi er samlet i familierne i julen. Der er et hav af grunde til, man har konflikter eller stridigheder. At vi har mange illusioner om hvordan den perfekte jul er eller hvordan vi giver vor børn en glad og fredelig jul

Når vi er vort eget ansvar bevidst, vil vi mest optimalt kunne passe på os selv, vore børn og hinanden og medvirke til en varm højtids stemning.

 

 

 Og et stort varmt glædelig jul!