Hun falder, falder, falder dybt og jeg sidder her på den anden side af bordet og ser det. Bordet er for bredt, der er for langt derover, jeg kan ikke nå hende. Afværge det værste dyb, holde hende i strakt arm og bare holde fast, det kan jeg ikke. Hvorfor føles det som det eneste rigtige, jeg ku’ have gjort… Read more →

  Måske er K for svær for andre jævnaldrende, at være sammen med. Hun har i hvert fald længe været uden venner. Den lille kerne hun elskede i de små klasser, er spredt ud til forskellige skoler og kontakten er løbet ud. Det lykkedes for K at holde fast i to veninder. Til den dag hun mistede den ene. K… Read more →

  ’Er det ikke på tide, at hun bliver indlagt?’ Sygeplejersken/familiebehandleren ser på mig med sit milde blå havblik, hvis omsluttende strand er den gråhvide page. Det er kun fordi hun er så mild, kun fordi K har sagt, at hun godt kan lide hende og kun fordi K har meldt ud, at det er hende, hun vil tale med,… Read more →

  “Nej, det her er Movia. Hvis I skal til kommunen, skal I ud af glasdøren igen, gå til højre og så skarpt, lige rundt om hjørnet, dér er indgangen”. Kvinden i frontdesken har et ’to die for’ lækkert og kraftigt hår. Åh, det ville K elske at have. Det tynde hår, som K har fra os, kaldes nok ’fint… Read more →

ESSAY – “Hvor længe kan et menneske tåle at stå og længes efter det almindelige liv uden at kunne komme det nærmere? Er det derfor hun er gået i stykker? Eller gik hun i stykker i forsøget på, at være derude i det almindelige liv? Jeg frygter, at det sted i hende inde bag angsten, ikke længere er tilgængeligt”. Odile… Read more →

ESSAY – “Mor, jeg kan ikke gøre for det! Mine tanker – jeg kan ikke lade være med at tro, du er ligeglad med mig … Selvom du måske bare sidder med noget arbejde. Jeg tror det bare, og jeg gør det så svært for dig at være min mor. Jeg gør dig ked af det, og det kan jeg… Read more →

ESSAY – “Hvor længe kan et menneske tåle at stå og længes efter det almindelige liv uden at kunne komme det nærmere? Er det derfor hun er gået i stykker? Eller gik hun i stykker i forsøget på, at være derude i det almindelige liv? Jeg frygter, at det sted i hende inde bag angsten, ikke længere er tilgængeligt”. Odile… Read more →

”Jeg føler mig… lidt. skæv? Høj?” siger jeg et sted fra langt nede. ”Du lyder også skæv.” Min mand sidder oppe i sofaen. Teenagerne er også oppe – på første sal, det er deres sted. Det er cirka en halv time siden jeg tog en af vores 13-årige datters piller. Nye piller. Lav dosis. Cylinderformet, en halvdel af kapslen er… Read more →

‘Spiritual bypassing’! Waouw! Fantastisk begreb! Som rummer en masse af den misforstået, nyromantiske spiritualitet, der blomstrer disse år. I meget få linjer handler det om, når spiritualitet bruges som en buffer mellem virkeligheden, de svære følelser og personen selv. Det er, når et menneske ikke er i stand til, at rumme sig selv. Ikke kan rumme følelser som; vrede, sorg,… Read more →

Som sekstenårig sad jeg atter en eftermiddag på mit kostskoleværelse dybt optaget af livet – noget jeg oplevede som bundløst og umuligt at være i. Ud ad til var jeg en nærmest vægtløs, smilende ung pige og ingen kunne forestille sig, at jeg havde problemer af nogen art. Men det havde jeg. I massiv grad. Derfor var jeg nu anbragt… Read more →